Stay Local arrangerer formel 1 rejser i Italien

Formel 1 Rejser

About Us

Formel 1 Italien

Er du til benzin i blodet, og nyder lyden af formel 1 biler der suser rundt på banen, så tag til Italien og oplev stemningen og det enestående race ved et af de verdenskendte Formel 1 Grand Prix på Imola-banen. Har du samtidig en forkærlighed for middelalderlig charme i skøn forening med sublim gastronomi, kombineret med et rigtig godt glas vin, ja så har du mulighed for forene de mange forskellige ønsker til en samlet unik oplevelse.

 

Italien er i 2023 vært for to Grand Prix i Formel 1 kalenderen, det Italienske Grand Prix i september på Monza-banen og Emilia Romagna Grand Prix på Imola-banen i maj måned.

Formel 1 er en af de mest glamourøse sportsgrene i verden. Her skal de toptrænede atleter træffe beslutninger på få millisekunder, når de racer rundt med mere end 300 km. i timen

Imola banen

Autodromo Internazionale Enzo e Dino Ferrari, også kaldet Imola-banen, er en racerbane tæt på byen Imola, der ligger i den norditalienske region Emillia- Romagna’s provins Bologna. Imola-banen ligger i natursmukke omgivelser, et område med vinmarker og små stenhuse på Po-sletten. De omgivende Appenniner-bjerge tilfører noget drama til byens hyggelige historiske centrum. Her kan du finde mange interessante seværdigheder inden for behagelig gåafstand.

Når det årlige Formel 1 løb Emilia Romagna’s Grand Prix afholdes på Autodromo Internazionale Enzo e Dino Ferrari vil der i byen Imola, Ferraris hjemmebane, overalt på torve, pladser og hovedgader, være fyldt med de muskuløse frække Ferrari sportsvogne i de flotte røde farver. Et syn der begejstrer alle de tilrejsende fans, der er kommet for at opleve det storslåede Grand Prix. Fans der længtes efter at snuse til asfalten og opleve den magiske stemning på den traditionsrige Imola-bane.

Seværdigheder i Imola

Tæt på Imola ligger Ferraris hovedkvarter Maranello. Hovedkvarteret er for alle Formel 1 entusiaster, et besøg værd. Her kan du opleve en hel dag med Ferrari-legenden, besøge Ferrari museet i Maranello, få en guidet tur på Fiorano- fabrikken og -banen, samt et besøg på Enzo Ferrari-museet i Modena.

Vil du gerne have lidt mere fart over feltet, kan du få en spændende køreoplevelse på Maranello’s legendariske veje. Lige  der hvor Enzo Ferrari’s drømme tog form. Du vil være inde i cockpittet af den fantastiske Ferrari California Turbo 560 cv, der vil tage dig rundt på vejene omkring Maranello.

Andre seværdigheder er mindesmærket for den legendariske brasilianske racerkører Ayrton Senna den omkom i ulykken på banen i 1994.

Eller det velbevarede historiske herresæde Palazzo Tozzoni, hvor du kan se en udstilling af de mange kunstgenstande. Du kan beundre stukarbejdet og de mange skulpturer langs hovedtrappen. Studere den store bogsamling i biblioteket, med bøger tilbage til det 16. århundrede.

Du kan besøge Sforza-slottet hvor du fra toppen kan du nyde den flotte panoramaudsigten. Inde på slottet finder du en exceptionel stor samling af gamle våben og middelalderkeramik.

Når du besøger Imola må du ikke gå glip af et besøg på San Domenico-museet, der har til huse i et gammelt kloster fra det 14. århundrede. Museet har mere end 600 udstillingsgenstande, der omfatter keramik, tegninger, malerier, mønter og skulpturer, der alle er med til at vise Imola’s historie tilbage fra middelalderen og frem til nu.

Imola banens historie

Imola-banen blev bygget i starten af 1950’erne, men først i 1954 blev det første officielle billøb afviklet. Imola-banen, Autodromo Internazionale Enzo e Dino Ferrari er opkaldt efter Ferraris legendariske stifter Enzo Ferrari og hans søn Dino.

Første og eneste gang hvor banen i Imola blev brugt til Formel 1 løb som Italiens Grand Prix, var i 1980 hvor den erstattede den kendte Formel 1 bane Monza, der på grund af en ombygning af pit-området ikke kunne bruges. Allerede i 1981 kom Monza tilbage på Formel 1 programmet og Imola måtte derfor afgive navnet Italiens Grand Prix, og kom i de efterfølgende Formel 1 løb til at hedde San Marino Grand Prix.

Formel 1 løb på Imola-banen forsatte i en lang årrække fra 1981 til 2006. Nogle vil måske huske San Marino Grand Prix i 1994, hvor der skete to dødsulykker på banen, hvor Ratzenberger og Senna begge omkom.

I 2006 skulle banen gennemgå en større renovering og der skulle gå rigtig mange år inden der kom på Formel 1 løb på banen igen.

I 2020, men nu under et andet navn, nemlig Emilia-Romagnas Grand Prix kom Imola-banen igen med på Formel 1 kalenderen. Det skyldes at der skulle findes en erstatning for de aflysninger der var på andre baner på grund af COVID-19. Det samme skete i det følgende år og så fra 2022 har Imola-banen igen været fast i Formel 1 kalenderen, og vil være det frem til 2025, takket være en stor indsats fra Emilia-Romagna regionens intense indsats for at bevare det store Grand Prix.

 

Imola banen i dag

Den nuværende Imola-banen er på 4909 meter med 17 sving og der køres ialt 63 omgange. Banen er en ekstrem teknisk svær bane med komplekse kurver og off-cuts. At fuldføre en runde i højt tempo kræver koncentration, erfaring og professionelle tekniske færdigheder.

Hvis du længe har haft et ønske om at opleve et Formel 1 løb på første række, så er Emilia-Romagnas Grand Prix på Imola-banen lige på trapperne. Du får mulighed for at se alle de store Formel 1 stjerner, Lewis Hamilton for Mercedes AMG, Max Verstappen for Red Bull og selvfølgelig Ferrari med kørerne Carlos Sainz og Charles Leclerc. Med i Formel 1 løbene er også danske Kevin Magnussen der kører for Hass.

Du vil få en enestående oplevelse, du helt sikkert aldrig glemmer. Du oplever at vejene forceres af hvinende dæk der racer afsted i et hæsblæsende tempo, duften af brændt gummi og afbrændt benzin sammen med brølet fra Formel 1 bilerne der brager afsted, et sandt tilløbsstykke for alle motorsports entusiaster. Vælger du at tage til Formel 1 i Imola får du en oplevelse hvor der er fart over feltet, et racerløb i verdensklasse. Derudover kan du kombinere racerløbet med godt vejr og en masse kulturelle oplevelser med besøg på nogle af de mange seværdigheder der findes i det vidunderlige område i Italien.

Prøv en formel 1 tur,kombiner det
fx med nogle dage i Italien

Our Coffee Fans Speak!

Et proin ultrices pellentesque pretium adipiscing habitant quis pulvinar ornare vitae eu diam ullamcorper condimentum a, semper scelerisque convallis amet molestie interdum leo urna.
Carlos
Id porta volutpat nam ornare aenean commodo sem posuere nec, hendrerit proin sed tempus neque amet.
Julia
Sit lobortis pellentesque risus dui ultricies id scelerisque tellus ipsum, egestas pellentesque vulputate varius pellentesque ut.
Amy
Mollis ornare at risus porta enim pellentesque ornare lectus commodo elementum, amet sagittis in nisi maecenas dignissim elementum orci et non neque mauris ultrices amet dolor porttitor velit dis arcu augue.
Lisa
Imperdiet feugiat interdum nunc eget sit neque sagittis!
Edward

Vermlandsgade 51 2300 København S

Telefon: 42901830
info@stay-local.dk

Mandag - Fredag
08.00 - 16.00
Weekender og helligdage
Efter aftale