Ring til os på: 70 22 24 11

Menu

Singapores Grand Prix – Qatar Business Class + 4 dage på Bali 13-21. sep. 2018

I 2008 blev det første grand prix kørt i Singapores gader. Løbet var ventet, da det modsat normalen skulle køres fuldt efter mørkets frembrud. Der var mange spekulationer omkring lyssætningen for det er en bane på over 5 km, der skal lyses op. Det lykkedes over al forventning og lyset er tæt på dagslys.

Første løb blev kendt for Crashgate, hvor Nelson Piquet Jr. crashede sin Renault kort efter holdkammeraten Fernando Alonso havde foretaget sit pit stop. Det blev dog først opdaget året efter, da Renault ville skille sig af med Nelson Piquet Jr midt på sæsonen. Det betød karantæne til Flavio Briatore og Pat Symonds fra Renault, imens Nelson Piquet Jr blev gjort til Persona Non Grata i Formel 1.

I år er det 10. gang løbet bliver kørt og banens opbygning med kort til de ikke tilgivende mure ofte resulterer i en eller flere safety car-perioder. Det gør det ikke mindre spændende. Sidste år scorede Kevin Magnussen et point for 10. pladsen på banen.

Denne grupperejse er en fin kombination af en flyrejse på Business Class, godt centralt hotel i Singapore og 4 dages afslapning på Bali efter løbet.

 

Værelses type

Delt dobbeltværelse, Singleværelse

Related Products